Velkommen
Forside   CV   Produktioner   Foredrag/Kurser/Events   Billeder   Presse   Nyheder   Links   Kontakt

Velkommen til danielbohr.com, producent -og sceneinstruktør Daniel Bohrs hjemmeside. Denne hjemmeside er stadigvæk under opbygning og i udvikling.

Her kan man finde information som vedrører Daniel Bohrs aktiviteter indenfor teater, musical, opera, opereta, film, radio og TV. Man kan også finde information om hans brede foredragsprogram, kursusvirksomhed, undervisning og forskellige events.

Denne hjemmeside byder også på et CV, beskrivelse af Daniel Bohrs tidligere og kommende Produktioner, billeder, Nyheder, artikler fra international presse, anmeldelser, og kontaktinformation, samt div. Links som kan være af interesse.

Hjemmesiden er også tilgængelig på Engelsk (English), Norsk og Spansk (Castellano).

 

 

NY FOREDRAGSTURNE: "Gennem det som man kalder Livet"

 Jeg er i gang med at planlægge mit  danske foredragsprogram for de kommende måneder.  Velkommen!

Kommende Foredragsturné:

"GENNEM DET SOM MAN KALDER LIVET" - Daniel Bohr fortæller frit. Fra Sydamerika til Skandinavien, med Teater og Virkelighed som bagage, og på jagt efter fred, frihed, kærlighed og selvstændighed.

Information og bestilling: danielbohr(at)post.domaene.com

 Herunder beskriver jeg, hvad jeg kan byde på indenfor foredrags-området.

 Der er bl. a. blevet sagt og skrevet flg. om mine foredrag:

”Daniel Bohr er en livlig fortæller og har gennem sin lange karriere holdt utallige foredrag på mange forskellige sprog. Hans causerier er altid krydret med en god portion humor, men mangler hverken ironi eller bittersød smerte. Det faglige, det saglige og det underholdende går hånd i hånd når han står over for et publikum og fortæller. Oplæsning af poesi fremkommer ofte undervejs, og tilhørerne overraskes til stædighed ved at genkendte diverse personligheder i hans skildringer. Daniel Bohrs publikum bliver som regel stærkt engageret i et møde med en anderledes verden.”

Mine foredrag, eller causerier, er en slags rejse gennem et langt kunstnerliv, hvor jeg tager udgangspunkt i mine egne personlige oplevelser og fører tilskuerne på en broget og underholdende sti gennem et mangeartet landskab.

 Vi standser undervejs ved nogle af de steder, lande, samfund, oplevelser og mennesker, som har mærket mit lange og rige liv i kulturens – og underholdningens tjeneste, og vi møder også mange kendte personer.

 Man kan sige at vi standser ved forskellige spændende ” stationer” under denne livsrejse, og at hver station giver anledning til et ophold med rigeligt og saftigt fortællings-materiale, og med mange anekdoter.

 Som regel begynder jeg med en introduktion, hvor jeg hurtigt fortæller hvem jeg er i dag, og hvor jeg nu befinder mig i livsrejsen.   Med dette udgangspunkt er vi ”nede på jorden”, og taler samme sprog. Derefter fortæller jeg om hvem jeg har været, om alt det som jeg har gjort, om alt det som jeg har oplevet, og om alt det som jeg har mistet…

 For tiden præsenterer jeg et  helt nyt foredrag/causeri med titlen:

 ...GENNEM DET SOM MAN KALDER LIVET (med en kærlig hilsen til Herman Bang)

hvor jeg starter med at referere til Herman Bangs novelle ”Irene Holm”, som bliver udgangspunktet for refleksionerne om kunstnerlivet, og bevæger mig derefter fra fødslen og opvæksten i Sydamerika (Argentina og Chile), gennem 28 forskellige lande (Cuba, Venezuela, Mexico, USA, Peru, Italien, Frankrig, Holland, England, Danmark, Norge, Sverige…), og gennem mere end 200 teaterforestillinger (skuespil, opera, musical…), frem til vores egne dage.

 Undervejs fortæller jeg om livet under andre himmelstrøg, i frie lande og under forskellige diktaturer (som f. eks. i Argentina, Venezuela og Spanien), om kunstner -og menneskelivet med begrænset udtryksfrihed, om at vokse op og arbejde med censur, om at ”bekæmpe systemet indefra”, om længslen efter frihed og fred, om at søge efter friheden, om at finde den, om at integrere sig i et nyt samfund, om arbejdet med skuespil, opera, musical, film, radio og TV, om oplevelserne på de store teatre i Frankrig, Spanien, England, Norge, Sverige og Danmark, om Det Kgl. Teater i København, om møderne og samarbejdet med de store stjerner i Danmark og i udlandet, om venskaberne, og om glemslen…

 Hele tiden bevæger jeg mig frem og tilbage i tiden, så ”rejsen” bliver spændende og meget aktiv. Jeg går dybt ind i erindringens skattekammeret, og finder frem til de anekdoter og oplevelser som kan berøre ikke kun mig, men også mine tilskuere. Jeg lader mig nogle gange gribe af nostalgien, og andre gange bliver fortællingen overtaget af humoren og ironien…

 Jeg har oplevet meget i mit liv, og mange forskellige steder, blandt mange forskellige mennesker, og i mange forskellige sammenhæng.  Der har været mange opture… og mange nedture. På én eller anden måde har jeg altid kunne rejse mig op igen, og komme videre. I mine fortællinger er der derfor altid en optimistisk tone, en inspirerende måde at se fremad på med udgangspunkt i den spændende fortid, jeg har gennemlevet.

 Når jeg står over for et publikum – stort eller lille, ungt eller modent- forstår jeg at etablere en personlig kontakt og at mobilisere en livsbekræftende energi, som gør at tilskuerne føler sig engageret i fortællingen og i oplevelsen. 

 Jeg tilpasser forskellige afsnit af foredraget til den forsamling, som jeg har foran mig. Nogle gange understreger jeg de menneskelige aspekter i livsrejsen. Andre gange understreger jeg de professionelle. Nogle gange sætter jeg fokus på opera, musical eller musikteater, andre gange på skuespil eller enkel folkelig underholdning.

 Nogle gange gør vi et noget længere ophold ved relationerne mellem mennesker, både kendte eller ukendte. Andre gange opholder vi os ved selve de kunstneriske oplevelser. Vi bevæger os ofte gennem historie, arkitektur, kunstværker, musik…

 Nogle tilskuere vil kunne nikke genkende til ting, som de selv har oplevet – eller hørt om. Andre vil blive overrasket og ofte fascineret ved mødet med alt det nye, som de ikke kendte til…

 

 

 

 

"ELLEVE MINUTTER", en ny operamusical.

 

 

 

Premieren på denne operamusical har fundet sted på DEN FYNSKE OPERA (www.denfynskeopera.dk).

Værket er baseret på en roman af PAULO COELHO,  libretto og al tekst er af CHRISTIAN LANGE, og musikken er komponeret af STIG NORDESTGAARD og CHRISTIAN DYRST.

 

 

 



Stage Director, Theatre Manager, Producer
Daniel Bohr